Gratis musik i hele Aarhus

Sted: Hele Aarhus midtby
Tid: 18.00 - 05.00 - enkelte steder begynder allerede klokken 14.00

Klokken 18.00 slutter showet på havnen og publikum kan vende sig om og kaste sig ud i festen i hele Aarhus Midtby.

En lang række kendte og nye spillesteder slår dørene op til over 75 gratis koncerter med danske og internationale bands.

I en hyldest til Aarhus’ musikalske DNA samarbejder lokale artister med internationale artister og vækstlaget spiller sammen med etablerede aktører. I fællesskab præsenteres en bred vifte af musikalske genrer og nye anvendelser af kendte rum. 

Se det trykte program her

Man kan også opleve Væksthusene i Botanisk Have, som er omdannet til en lysende hyldest til naturens mangfoldighed med installationen Plant et Lys. På Bispetorv optræder vinderen fra Rethink The Hit, Jens Gustav, og unge talenter fra byen. På Officierspladsen serverer BKI kaffe fra hele verden og Aarhus Musikskole stiller op med familieprogram. Rundt om i byen kan man opleve dansere i lysende dragter, der som levende lanterner og blinkende skulpturer viser vej i mørket.

Enkelte koncerter begynder før kl. 18.00.

Udover koncerter kan du også opleve dans i gaderne. Danserne vil guide dig fra DOKK1 og gennem det kolde decembermørke og ud til aftenens koncerter rundt omkring i byen. Læs mere her

Man kan også opleve installationen Plant et lys, som er opstillet på plænen mellem Væksthusene og møllen i Botanisk Have i tidsrummet kl. 17.00-22.00. Læs mere her

Se alle steder på kortet her: