Besøg Silkeborg

Det er Silkeborgsøerne, Gudenåen og skovene, der gør Silkeborg og omegn så unik, og som danner rammen om et væld af natur- og kulturoplevelser.

Silkeborg og omegn byder på festivaler, udstillinger samt aktiviteter for både børn og voksne inden for musik, teater, kunst, kultur, gourmet, sport, natur og meget mere.

Gå blandt andet på opdagelse på Museum Silkeborg og oplev Tollundmanden - et usædvanligt velbevaret moselig fra det 4. århundrede f.Kr., som blev fundet under tørvegravning i en mose.

Eller oplev den verdensberømte COBRA-kunstner Asger Jorns værker på Museum Jorn.

Silkeborg byder ligeledes på storslåede naturoplevelser. Nyd for eksempel en sejltur med dampskibet Hjejlen på Silkeborgsøerne, eller tag på cykel- eller vandretur i de smukke skove i området. Vi kan bestemt også anbefale en tur til Himmelbjerget – eksempelvis med Hjejlen.  

Silkeborg Kommune er del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Gå på opdagelse på VisitSilkeborgs hjemmeside og planlæg dit besøg.