Film og animation
Design

Plant et lys

Fra 1. november forvandler Væksthusenes tropiske kuppel sig til installationen Plant et lys, som en lysende hyldest til naturens mangfoldighed. Det er et billede på, hvordan livet konstant udfolder og udvikler sig i naturen. Fødsel og død, vækst, forandringer, forvandlinger.

Installationen er interaktiv og er styret fra Botanisk Have ved hjælp af en lysende søjle, så byens borgere og besøgende kan selv være med til at plante lys, se det brede sig og efterhånden oplive og oplyse hver enkelt celle i Tropehuset.

Fakta
Installationen Plant et lys er opstillet på plænen mellem Væksthusene og møllen i Botanisk Have i tidsrummet kl. 17-22 i perioden 1. november til og med 9. december. Slutdatoen er med til at markere den officielle afslutning af kulturhovedstadsåret.

De besøgende kan interagere med værket ved at røre ved installationen og se, hvordan lyset breder sig til Tropehusets ”celler”. 

Om samarbejdet
CAVI og Kollision har hver især, og sammen, skabt projekter med brug af interaktivt lys i stor skala. Værket Plant et lys opfylder et ønske fra begge parter om at skabe en bemærkelsesværdig installation integreret i en helt særlig bygning i deres hjemby. Med det af Innovationsfonden støttede forskningsprojekt CIBIS har det været muligt at bidrage til udviklingen af projektet.

CAVI har i desuden produceret den lydinstallation, der inde i Væksthusene bidrager til publikums oplevelse af de forskellige klimazoner, ved at gengive naturlige lyde fra dyrelivet i de respektive områder.

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
01-11-2017
17:00
8000 Aarhus
Gratis
Vis mere info
Adresse
Væksthusene i Botanisk Have
Peter Holms Vej
8000 Aarhus
Handikapvenligt
Ja

Praktisk Information

Kontakt
Morten Lervig
Telefon: +45 2899 2100
E-Mail: lervig@cavi.au.dk