Om The OverHEARD

Præsenteret af Marie Koldkjær Højlund, Morten Riis og Aarhus Universitet

The Overheard tuner ind på de overhørte lyde og inviterer alle til at være opmærksomme på omgivelsernes levende lydmiljøer og til at gentænke forskellene mellem lyd, musik og støj. Projekterne realiseres gennem tre forbundne kunstneriske greb, der vil gøre alle i stand til at skabe et foranderligt soundtrack til deres liv i 2017.

1. overHEARD UDENDØRS LYDSPOR: Seks udendørs lydskulpturer placeret rundt om i Region Midtjylland.

2. overHEARD ONLINE LYDSPOR: Hjemmeside, hvor man kan blande den live-streamede lyd fra lydskulpturerne i hele 2017 - www.overheard.dk

3. overHEARD KONCERTLYDSPOR: Live koncerter med bands og ensembler, der indarbejder det streamede lydlandskab i deres sange og kompositioner.