Om 500 ord

Special Event
Præsenteret af Hay Festival og Aarhus 2017 i samarbejde med DR

Den 13. marts åbnede skrivekonkurrencen 500 ORD. Frem imod deadline den 1. maj har børn og unge – i skolen, på biblioteket og derhjemme - arbejdet med at skrive gode historier på maks. 500 ord. Resultatet har været overvældende, og DR har modtaget i alt 4.177 historier fra børn og unge over hele Danmark.

En jury har nu fundet de 10 bedste historier i hver aldersgruppe – 8-12 og 13-16 år. Det fælles tema for historierne er ’rejse’, og de 20 nominerede rummer både fantastiske rejser til fjerne egne, undervandsrejser, tidsrejser og mere alvorlige temaer om at finde sig selv, om dødsrejser og mystiske drømmerejser. Konkurrencen for at komme blandt de 20 nominerede har været hård, og det har været svært at vælge de tyve bedste historier ud.

Vinderen i hver aldersgruppe kåres lørdag 28. oktober kl. 10 på Dokk1, hvor Micki Cheng er vært. Begge vindere får efterfølgende deres historie udgivet på Gyldendal med illustrationer af en professionel illustrator.

Få svar på alle dine spørgsmål om 500 ord her