Verden for dine fødder

Præsenteret af Flamenco Teatret

Oplev en række af Flamencoens absolutte verdensstjerner blande blod med ny dansk folkemusik og dans til det kæmpestore Folkebal i Turbinehallen. Her kulminerer Verden for dine fødder i selskab med danske folkeikoner som en storslået hyldest til de mindre byer i Region Midtjylland, hvor den lokale kultur i 2016 og 2017 graves frem og møder verden.

Verden for dine fødder kan igennem hele 2017 opleves i Ringkøbing, Tarm, Ry, Rønde og på Samsø. Her samarbejder verdenskunstnere med byens borgere, kulturinstitutioner og foreninger om at skabe en ny dansk verdenskultur. Hver by skaber sit eget folkebal, med nye egnskompositioner, nye danse og egnsretter.

Verden for dine fødder er stor kultur i små byer, og et bud på en ny folkekultur, opstået som et resultat af mange forskellige påvirkninger, rundet af områdets historie og traditioner, inspireret af verden og skabt i fællesskab.

DATO
22. december

VENUE
Turbinehallen, Aarhus og forskellige kommuner i regionen

PUBLIKUM
Alle