Enestående: Solo Performance Festival

Præsenteret af Teatret Gruppe 38 i samarbejde med Team Teatret

At være enestående betyder at stå alene – på den positive måde. Solo Performance Festivalen ENESTÅENDE, der er den eneste af sin art i Europa, præsenterer de bedste nutidige danske og internationale soloopførelser inden for skuespil, dans og scenekunst. Dette unikke og banebrydende laboratorium for nye og eksperimenterende sceniske udtryksformer fungerer også som springbræt for nye talenter, der satser alt på en solokarriere. Festivalen blev etableret i 2013 og vil blive afholdt for tredje gang som en del af Aarhus 2017.

ENESTÅENDE 2017 præsenterer 12 unikke forestillinger på Teatret Gruppe 38 i Aarhus og på Team Teatret i Herning, blandt andre: Post no Bills – Kitt Johnson / X-Act; Abrahams Børn / Hans Rønne; Wot? No Fish!! /Danny Braverman; Republika / Edhem Jesenkovic; Hans & Grethe / Teatret Gruppe 38; The History of the World / Kopergiertry, Udsigter fra min bedstemors køkken / WUNDERVERK (dk); True.Story/Teatret Sort/Hvid; Plastic Heroes/Ariel Doron og Med öron känsliga för skönt/ Scenkonst Sörmland.

Læs mere på Teatret Gruppe 38 og Team Teatrets hjemmesider.

DATO
10. – 19. marts

VENUE
Teatret Gruppe 38, Aarhus og Team Teatret, Herning

PUBLIKUM
Alle