Jenny Holzer: FOR AARHUS

VERDENSPREMIERE
Aarhus 2017 Commission og del af Coast to Coast

Den berømte amerikanske kunstner Jenny Holzer lader helt konkret ordet indtage byen, når hun i sit værk til Aarhus 2017 projicerer tekst op på Aarhus Teaters mure og lader dem rulle over Bispetorv. Siden 1996 har Jenny Holzer brugt lyset til at skrive tekst på bygninger, bjerge, floder og offentlige steder rundt om i Europa, Australien og Nord- og Sydamerika.

Hun har blandt andet skabt sine værker på Den Spanske Trappe i Rom, på Louvre i Paris og på Rockefeller Center i New York. Ved hjælp af en stærk lampe projiceres en række tekster på facaden og skrevne ord bevæger sig som rulletekster i afslutningen af en film. I tråd med Rethink-temaet lader Holzer de lysende ord indkapsle byens kulturarv fra vikingetiden frem til nutiden.

Støttet af Det Obelske Familiefond og 15. Juni Fonden.

DATO
25. februar – 6. marts

VENUE
Bispetorv, Aarhus

PUBLIKUM
Alle