Besøg Samsø

Samsø er Region Midtjyllands charmerende grønne ø, der er 100% selvforsynende med vedvarende energi.

Samsø og havet omkring øen indbyder til en vidunderlig blanding af dyb afslapning i rolige omgivelser og herlige ferieaktiviteter.

Strandene varierer fra brede børnevenlige strande med lavt vand til det lidt dybere, og andre steder mere stenede strande, hvor der til gengæld er gode fiskemuligheder. Overalt er vandet krystalklart, og den lange kyststrækning betyder, at strandene aldrig er overfyldte.

Samsø har en størrelse på 114 km2, og på dette areal findes en ubeskriveligt smuk og meget afvekslende natur, der byder på mange oplevelser og muligheder for aktiviteter. Landskabet og de korte afstande gør Samsø ideel til cykelferie.

På øen ligger en perlerække af hyggelige landsbyer – i alt 22 større eller mindre med hvert sit særpræg og charme. De opleves bedst ved en stille slentretur gennem de krogede gader, så man når at få alle de fine detaljer med.

Samsø Kommune er del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Gå på opdagelse på VisitSamsøs hjemmeside og planlæg dit besøg.