Om Aarhus 2017

Om Aarhus 2017

Velkommen til Aarhus 2017 og vores år som Europæisk Kulturhovedstad. Igennem hele 2017 kommer vi til at arbejde og lege. Vi fejrer de "folkelige" traditioner, og vi fejrer det nyeste som kulturen kan vise frem for os, når det gælder kunst, teater, dans, musik, litteratur og håndværksmæssig kunnen inden for gastronomi, arkitektur og design. Vi skaber spektakler og spekulationer – fejringer, fordybelse og provokationer.

Vi undersøger vores danske DNA og vi nyder med stolthed den helt særlige historie, der ligger her. Vi spørger os selv: Hvad ønsker vi at beholde, og hvad er det tid til at give slip på i vores videre færd ind i fremtiden? Vi udvider vores europæiske bevidsthed med kulturelle partnerskaber og samarbejder, sådan at vi både lærer af - og deler med - andre.

Og vi samles i Midtjylland til fest, festivitas, fyrværkeri og fejringer. Vi skaber et år, som afspejler alle sider af dansk kultur fra moderne arkitektur med "liveability" til historiske festspil om fortiden som vikinger. Vi gentænker mesterværker og vi opfinder nye ikoner. Vi undersøger fortiden for bedre at forme og forstå fremtiden.

I 2017 tør vi drømme, designe, debattere og forme vores skæbne. Kom og vær med.

Let's Rethink
Mere end noget andet, handler Aarhus 2017 om det at gentænke: Vores overordnede tema Let’s Rethink signalerer, at Aarhus 2017 vil omdanne Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro. Læs mere her.

Se en oversigt over vores programtemaer her.

Samarbejdspartnere
Aarhus 2017 er et meget ambitiøst program. Den eneste måde at realisere det på er i fællesskab med partnerskaber og samarbejde med interessenter, som vil fortsætte med at implementere og udvikle ideerne efter 2017.

Se en oversigt over vores samarbejdspartnere her.