OPEN CALL : ÅRETS SJOVESTE DANSEFORESTILLING!

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er i gang med at skabe danseforestillingen LIGHTLENS sammen med den verdenskendte koreograf Wayne McGregor. Forestillingen opføres udendørs på udvalgte steder omkring ARoS af 6-8 dansegrupper med både professionelle dansere og helt almindelige aarhusborgere. Publikum placeres oppe i ’Your Rainbow Panorama’ på ARoS og får således en storslået danseoplevelse i 360 grader.

Vil du danse med?

Vi er lige nu på udkig efter de 6-8 dansegrupper med 20-30 personer i hver, som tilsammen skal repræsentere et bredt udsnit af helt almindelige aarhusborgere. Vi kræver ingen forudgående kendskab til dans. Alle er velkommen og alle kan være med. I skal blot have tid og lyst til en anderledes, fantastisk og udfordrende once-in-a-life-time oplevelse.

Hvad kræver det af mig?
Forestillingen præsenteres fredag 16. og lørdag 17. juni kl. 17.30, 18.30 og 20.00, så du inviteres til din første øve-session allerede den 2. eller 3. maj. Her møder du for første gang din gruppe og danser de første trin med de professionelle koreografer.

Overordnet ser tidsplan sådan ud:   

2. maj eller 3. maj: Introworkshop på Godsbanen enten tirsdag kl. 16-20 eller onsdag kl. 10-14
4. maj - 4. juni: Workshops efter behov i gennemsnit én gang om ugen a 2-3 timer 
5.-13. juni: Prøveperiode 10-15 timer i alt fordelt over hele perioden
14.-15. juni: Prøver on site kl. 16-21
16.-17. juni: Forestillinger og prøver kl. 15-21

I prøveplanen bliver der naturligvis taget højde for skolegang, arbejdstider o.l., så den enkelte dansegruppe øver på tidspunkter, der passer gruppen bedst.

Hvis det lyder som noget, du bare ikke må gå glip af, så skynd dig at tilmelde dig via linket nedenfor. Eller tilmeld dig sammen med din ven, veninde, mor, kæreste, bedstefar, kollega eller skoleklasse og gør LIGHTLENS til en sjov, unik og uforglemmelig oplevelse, som I de næste mange år kan snakke om, grine af og være stole over at have delt sammen.

Tilmeld jer lige HER!

Der er et begrænset antal pladser og deadline for tilmelding er tirsdag den 25. april kl. 12. Hvis I tilmelder jer sammen, så husk at notere navn og kontaktinfo på hver enkelt deltager.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt meget gerne Malene BB Andersen på malene.andersen@aarhus2017.dk eller +45 4185 6660.

Vi glæder os til at danse med jer!

LIGHTLENS er støttet af Nordea-fonden.