Nordic Rentals A/S er ny Business Plus partner

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er stolte af at kunne præsentere Nordic Rentals A/S som ny Business Plus partner. Nordic Rentals A/S har været involveret i åbningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 d. 21. januar og er med til at afvikle nogle af de helt store events i Kulturhovedstadsåret. 

”Nordic Rentals er glade for det gode og tætte samarbejde vi har med Aarhus 2017. Vi er som leverandør inden for teknologi til event- og kulturbranchen en aktiv samarbejdspartner for vores kunder og med et stort fokus på kreativitet og formidling er vi ofte allerede med i udviklingsfasen af nye projekter. Vores sponsorat til Aarhus 2017 var en helt naturlig del af vores samarbejde omkring åbningsarrangementet. Vi fik muligheden for at være med til at skabe en helt unik oplevelse for Aarhus og sådan en chance kunne vi ikke sige nej til. Vi glæder os især til nogle af de arrangementer, som vi er involveret i – især Det Kongelige Teaters opsætning af Røde Orm ved Moesgaard Museum og Randers Egnsteaters arrangement Watermusic er opgaver, som vi med stor entusiasme ser frem til,” siger Mikkel Ejsing Holm, Head of Projects, Nordic Rentals A/S.

Om Nordic Rentals:
Med hovedsæde i Løsning ved Vejle samt en afdeling i København er Nordic Rentals blandt Skandinaviens absolut førende udlejnings- og eventvirksomheder inden for professionel lyd, lys, scene og AV-udstyr.

Nordic Rentals A/S blev etableret i 1985 og har siden konsolideret sig op igennem 90´erne med en meget hurtig vækst på markedet. I dag er Nordic Rentals A/S totalleverandører og tæller ca. 60 medarbejdere – alle med specialiserede kompetencer. Virksomheden tilbyder professionelle løsninger bl.a. indeholdende planlægning, afvikling, transport, 3D visualisering af design og indretning, on-site projektledelse og design.

Nordic Rentals A/S har leveret produktioner til blandt andre Medina, Rasmus Seebach, Magtens Korridor, Det Danske Melodi Grand Prix, X-Factor Finalen i Parken, Skanderborg Festival, Roskilde Festival, Det Kongelige Teater, messer og konferencer samt nogle af de største danske virksomheder.

Læs mere om virksomheden her