Festivaler og Happenings

Dans din nabo

Præsenteret af Bora Bora og hello!earth

URPREMIERE!
Dans Din Nabo - en anderledes folkefest

En sjælden gang får man chancen for at lære sine naboer at kende på en ny måde! Den internationale kunstnergruppe hello!earth besøger landsbyen Skjød i Favrskov Kommune og genopliver forsamlingshusets og dansens urgamle funktion som socialt mødested.

En deltagende folkefest skabt sammen med de lokale borgere i landsbyen, med udgangspunkt i øjeblikke hvor bevægelse og fællesskab har betydet noget i vores liv.

Sammen med publikums egne historier skaber vi nuet, og vores historier bliver udgangspunktet for en ny slags Folkefest og en ny forståelse af vores fællesskab.

Når "Dans din nabo" løber af stablen den 22. september til den 4. oktober vil man i en 20 kilometers radius også hjemme i stuerne kunne følge med - og følge instrukserne - på frekvensen 90,4 Mhz mellem kl. 18.30 og 20.30. Lokalradioen er blevet en ramme om den anderledes "danseforestilling".

"Dans din nabo" er et publikumsdeltagende værk, som tager sit udgangspunkt i forsamlingshusets historiske funktion som samlingssted - et sted hvor man mødes og deler livets øjeblikke. 

Du møder op i Skjød Forsamlingshus og får et par høretelefoner på. Musik lyder, og du mødes af Radio Dans din Nabo. Sammen med resten af publikum og lytterne hjemme i stuerne, bliver du ledt igennem aftenens program af Radio Dans din Nabos kyndige vært. Historier og øjeblikke genopstår, idet du følger instruktionerne i høretelefonerne, og sammen fejrer vi de små og store øjeblikke, livet består af.

OBS! Forestillingen den 23. september foregår på engelsk.

Der er gratis bus fra Aarhus til Skjød d. 27. og 28. september. Bussen kører fra Bora Bora kl. 18.00. Forestillingen starter kl. 19.00 i Skjød. Efter forestillingen kører bussen retur til Bora Bora. Det er muligt at bestille en sandwich (inkl. en flaske vand) til busturen sammen med billetten.

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
22-09-2017
15:00
8450 Hammel
Fra DKK 60
Vis mere info
Adresse
Skjød Forsamlingshus
Bygaden 15
8450 Hammel
Handikapvenligt
Ja
Køb billet

Praktisk Information

Kontakt
Bora Bora
Telefon: 86190079
E-Mail: info@bora-bora.dk