SPOT Festival afviklet i gentænkte rammer

SPOT Festival er en dynamisk størrelse, der afprøver nye afviklingsmodeller. I år var epicentret henlagt til Scandinavian Centre, hvor Aarhus 2017 også var repræsenteret.

Aarhus 2017 støtter SPOT Festival, som løbende eksperimenterer med udviklingen af nye modeller, samarbejder, programpunkter og venues.

Årets udgave bød på meget mere end musik. Seminarer, film, interactive og mix-up fylder mere i programmet, og både publikum og brachefolk udtrykte deres begejstring for årets udgave.

Aarhus 2017 var centralt placeret med en infostand, hvor publikum, projekter og samarbejdspartnere kunne mødes om Kulturhovedstaden. Vi siger tak for alle de positive tilkendegivelser og til SPOT Festival for endnu et eksemplarisk samarbejde.