Landsbyer fra Norddjurs til middag i Favrskov

Repræsentanter fra landsbyer i Norddjurs besøgte landsbyer fra Favrskov i forbindelse med projektet Gentænk Landsbyen

I januar var seks repræsentanter fra Favrskov Kommunes Landsbyråd budt til middag hos repræsentanter fra seks lokalråd fra Hedensted Kommune. Formålet med middagen var at udvide netværkene på tværs af landsbyerne og drøfte erfaringer og udviklingsperspektiver for lokalområderne.

Landsbyrådets repræsentanter havde en givtig aften, og 9. april blev stafetten taget op og nye netværk etableret mellem Favrskov og Norddjurs.

Aarhus 2017 støtter Gentænk Landsbyen, som er et projekt på tværs af kommunerne i Region Midtjylland, der har til formål at belyse landsbykulturer, udvikle bæredygtige landsbysamfund og sikre landsbyerne som en del af samfundsstrukturen i Danmark og i Europa.

”12 til middag” er ét af projektets bud på en platform for idéudvikling. I det uformelle møde med nye mennesker over et fælles måltid mad drøftes erfaringer og udviklingsperspektiver, især inden for emner som ”Stedets betydning” og ”Fællesskab”.