FRA unge TIL Unge

Aarhus 2017 støtter nyt samlingssted for unge på Djursland. Målet er at skabe et sted, hvor unge kan hjælpe hinanden med at realisere deres ideer og drømme.

Den 1. marts i år modtog 24 projekter hver 10.000 i støtte fra Rethink puljen 2014. Alle projekterne er styret af unge initiativtagere, som på hver deres måde sætter fokus på at skabe leg og liv i samfundet.

Et af de projekter er Rampen Ebeltoft, som er et kommende samlingssted for alternativ og nyskabende ungdomskultur på Djursland. Det er seks unge fra området, som selv har taget initiativ til projektet, fordi de mener, der mangler aktiviteter og arrangementer for målgruppen 16+ på Djursland. Målet er, at Rampen bliver et sted, hvor unge hjælper hinanden med at realisere deres ideer og drømme.

Pengene fra Rethinkpuljen bliver brugt til at udvikle og afholde workshops, som skal være med til at forme det nye samlingssted.

På lørdag den 26. april bliver der afholdt den første workshop. Aldersgrænsen er 16+, men ellers er alle velkomne.

Vi glæder os til at følge Rampens udvikling.

I kan læse mere om workshoppen her.