En container fyldt med kultur

Fra den 13.-22. maj har Norddjurs besøg af RETHINK Glascontaineren. Den får plads på Torvet i Grenaa, hvor man kan få Norddjurs´ bud på kulturelle oplevelser anno 2017.

Der er i glascontaineren samlet aktører, som på hver deres måde vil have gentænkt deres kulturelle tilbud.

Under overskriften ”Reduce, Re-use og Recycle”, vil Havets Hus sætte fokus på, hvordan man gennem ressourcebesparelse, genbrug og genanvendelse kan hjælpe med til at beskytte havet.

I løbet af glascontainerens besøg vil du også kunne opleve Museum Østjylland, som gentænker museumsbesøg, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet åbner porten til Europa, Dansk Landbrugsmuseum gentænker måltidet, oplev streetaktiviteter præsenteret af Kraftvæket.com., og Norddjurs Biblioteker holder åben konsultation, Kulturskolen Norddjurs har workshop, ProfKunst Norddjurs gentænker postkortskunst og meget mere.

Der bliver også sat fokus på byudvikling og landsbysamarbejde, når Norddjurs Kommune inviterer til arbejdsdag i containeren den 22. maj. Her har borgerne mulighed for, at møde kommunens medarbejdere, og høre mere om de mange spændende initiativer, kommunen arbejder med.

Se hele programmet her

Efter besøget på Torvet i Grenaa fortsætter Glascontaineren sin rejse til Landsbrugsmessen ved Gl. Estrup, hvor man også ville kunne opleve kommunens projekter samt godbider fra alle de aktører, der var i Grenaa.