Regionalt samarbejde
Arbejdet med 2017 er stærkt forankret i Region Midtjylland. Målet er en decentral, engagerende og involverende proces og en bred deltagelse. Det er altså en klar ambition, at projektet ikke kun kommer byen Århus til gode, men derimod kan gavne udviklingen på tværs af den midtjyske region.
2017 skal være en motor, der kan fremme igangværende og nye initiativer, styrke netværk og danne nye alliancer på tværs af institutioner, sektorer og geografisk placering. Og det regionale samarbejdet er allerede i fuld gang. Du kan læse mere om projektets regionale dimension herunder:
Regionale perspektiver i kulturhovedstadsprojektet.
Aktiviteter under den regionale dimension.
Regional styregruppe.
Kort opsummering
At inddrage Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har siden projektets begyndelse været en stor prioritet. Og flere af kommunerne har allerede i forberedelsesfasen deltaget aktivt i processen.
Foruden en lang række aktiviteter med fokus på regionen, er en regional styregruppe nedsat med henblik på at sikre det regionale perspektiv og koordinere lokale indsatser.
Og det giver god mening for både Århus og de øvrige kommuner at samarbejde. Netop kulturhovedstadsprojektet kan nemlig danne grundlag for en mere synlig, mere samarbejdende og dermed stærkere region.