Aarhus’ styrkepositioner

Innovation, IT, medier & kommunikation, arkitektur/design og kultur

Aarhus’ styrkepositioner findes i høj grad i den kreative sektor. De bygger på synergi mellem de mange uddannelsesinstitutioner i byen, på det netværk, der er dannet af banebrydende virksomheder og institutioner, og på et vellykket samspil mellem den offentlige og den private sektor.

Innovation og IT

IT-byen Katrinebjerg danner ramme for et unikt innovationsmiljø i verdensklasse med landets største koncentration af IT-arbejdspladser og samarbejdsmodeller med stor international bevågenhed.

Medier og kommunikation

I kraft af fx Filmby Aarhus, et højt antal medie- og kommunikationsvirksomheder og en lang række uddannelser inden for området, står Aarhus særdeles stærkt på dette felt.

Arkitektur og design

Aarhus er allerede attraktiv og synlig som arkitekturby og vil med en række spændende projekter i de kommende år blive det i endnu højere grad.

Uddannelse

Aarhus har den største koncentration af studerende i Danmark og er en uddannelsesby med både dybde og bredde.

Kulturinstitutioner og den skabende kunst

En kort omtale af nogle af de væsentligste steder, hvor kunst og kultur kan opleves i Aarhus.