Der er store planer for byens fremtid, også andre end Kulturhovedstaden i 2017. Vi har samlet nogle links, så du kan læse mere om de projekter som allerede er i gang. Klik på overskrifterne for at komme til hjemmesiderne.
Der skal etableres et stort kulturproduktionscenter på det gamle godsbaneareal i centrum af Aarhus. Byggeprojektet er i gang og forventes taget i brug i starten af 2012.
I 2014 åbner et nyt, flot hovedbibliotek og aktivitetscenter på havnen i Aarhus.
Gellerup og Toveshøj står over for omfattende forandringer. Der er vedtaget en helhedsplan, som skal gøre området til en levende og attraktiv bydel.
"Vi bygger en helt ny bydel på havnen". Sådan står der på skiltene i området. Læs mere om udviklingen på projektets hjemmeside.
Første etape af byens letbane skal være klar i 2015. Projektet omfatter i første omgang en sammenkobling af Grenaabanen og Odderbanen samt sporvognslinier til Lisbjerg og Lystrup.
Aarhus er den by i Danmark med flest studerende pr. indbygger i forhold til dens størrelse. Omkring 12 procent af indbyggerne er igang med en videregående uddannelse. Det betyder, at der er en masse liv, en masse aktiviteter og en masse viden, både i uddannelsesinstitutionerne og uden for dem. Læs om emnet på vores side for uddannelse.
Aarhus er en by, hvor kreativiteten har gode vilkår og kreative netværk og fællesskaber bliver prioriteret højt og hvor faciliteterne til at udfolde sig kreativt er mangfoldige.
Aarhus er et populært turistmål, som hvert år besøges af turister og besøgende fra hele verden. Desuden er Aarhus også kendt for sine mange festivaller, bl.a. indenfor musikken.
Kunst- og kulturinstitutionerne er stærkt repræsenterede i Aarhus, hvor bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum kan nævnes som et eksempel. På musikfronten står Aarhus ligeledes stærkt med spillesteder indenfor de fleste genrer.