Børnelitteraturfestival – Hay

Aarhus 2017 går sammen med den berømte Hay Festival og  præsenterer den første internationale børnelitteraturfestival i Danmark. 39 af de bedste europæiske forfattere, der endnu ikke er fyldt 40, er blevet inviteret til at skrive nye historier baseret på temaet rejse. Historierne er udgivet som to antologier: "Lige her" og "Lige nu" - og på engelsk med titlerne  "Quest" og "Odyssey".

Festivalen åbnes officielt 26. oktober klokken 11.15 af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Læs: H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner international børnelitteraturfestival i Aarhus

Du kan møde alle forfatterne på festivalen i Aarhus i oktober, hvor vi dykker ned i de 39 forfatteres historier og hører mere om deres arbejde, som forfattere. Mød blandt andre  Frida Nilsson (Sverige), Sarah Crossan (Irland/England), Stefanie de Velasco (Tyskland) og Dy Plambeck (Danmark).

Festivalen præsenterer desuden det bedste inden for europæisk børnelitteratur og illustration. Her kan du fx møde Kim Fupz Aakeson, Stian Hole (NO) Josefine Ottesen (DK), Cecilie Eken (DK), Kenneth Bøgh Andersen (DK), Louis Jensen (DK), Eoin Colfer (IRL).

Tjek også events med for eksempel Stian Hole , Josefine Ottesen og Louis Jensen og et væld af andre forfattere. Se hele programmet her

Festivalen holdes fra 26. til 29. oktober på Dokk1 i Aarhus.

Alle events er gratis. Billetter skal dog bookes på forhånd. Du kan booke billetterne her

Se hele programmet for festivalen og mød de 39 forfattere

I samarbejde med Aarhus Kommune og Dokk1.

Støttet af A.P. Møller Fonden.

Følg med på Facebook her

Se illustrator Chris Riddell tegne og fortælle om sin foretrukne figur på videoen her: