UKH International Festival 2017

Aarhus 2017 Festival Event
Præsenteret af Ungdomskulturhuset – UKH

UKH International Festival er skabt af unge for unge. Med denne festival er det vores mål at fremme en bedre forståelse for ungdomskultur, og især hvordan unge er med til at skabe et bredere kulturelt fundament i Aarhus. Vi vil gerne vise, at unge fra hele Europa bidrager til et fælles kulturelt miljø, og at der findes nytænkende ambitioner i unges kunst og kultur.

UKH International Festival vil skabe rammerne for støtte til og anerkendelse af fremspirende unge kunstnere, blandt andet ved at arrangere en række koncerter, aktiviteter og udstillinger af, for og med unge. Det er ambitionen at skabe en innovativ festival, hvor alle har mulighed for at deltage, så scenen vil være åben for alle.

DATO
11. – 14. maj

VENUE
UngdomsKulturhuset, Aarhus

PUBLIKUM
Unge