Nathan Coley: The Same For Everyone

VERDENSPREMIERE
Aarhus 2017 Commission og del af Coast to Coast
Støttet af Ny Carlsbergfondet


Den anerkendte skotske kunstner Nathan Coley har skabt en række lysende værker, der som mytiske lysmanifestationer binder regionen sammen fra øst til vest. Værkernes placering er udvalgt på grund af deres særlige betydning og kontekst, og teksterne står som midlertidige udsagn, der sammen med stedet skaber et billede, der kalder på vores opmærksomhed.

De ti installationer i værket bliver monteret på stilladser og består af små blinkende krystallys, som man kender fra forlystelsesparker. Titlen THE SAME FOR EVERYONE leder opmærksomheden hen på én de allermest skattede danske værdier, nemlig ’lighed for alle’, og ideen til værkets tekst, titel og tema opstod netop på én af Nathan Coleys ture i Midtjylland, hvor han besøgte Friland og så et gammelt skilt med teksten ”Ens for alle”.

”Sætningen, ordene i sig selv, er ikke det centrale i værket, og stederne vil jo altid være der. Det er i rummet, hvor ordene og omgivelserne mødes, at magien sker.”

Læs også: International kunst oplyser regionen frem mod 2017

Coleys værker indtager et rum eller sted, uden at tilskueren kender afsenderen. De bliver monteret på stilladser og består af små blinkende krystallys, som man kender fra forlystelsesparker. Værkerne er forførende, sublime og gådefulde. Tivoli-lysene fører tankerne hen på teater, cirkus og fejring, og skaber dermed en spænding mellem den på én gang lidt lumre og prangende æstetik og de poetiske, dybsindige og stærke udsagn, de fremhæver.

Værkerne kan opleves følgende 10 steder:
Syddjurs: Friland (Ravnen 2, Feldballe), Viborg: sØnæs (Gl. Århusvej 57, Viborg), Skive: Fiskerhuse (Fjordvej 82a, Skive), Struer: Trapperne på rådhuset (Østergade 11, Struer), Lemvig: Thyborøn Kirke, Thyborøn (Vesterhavsgade 125 A), Ringkøbing: Hvide Sande Havn (Sportsfisker Centeret, Nordhavnskaj, Hvide Sande), Herning Højskole (Højskolevej 11, Birk), Silkeborg: Lunden (Vestergade 74), Randers: Memphis Mansion (Graceland Randers Vej 3), Aarhus: Rådhuset (Rådhusparken, Park Alle 2).

THE SAME FOR EVERYONE er del af Coast to Coast.

DATO
Hele året

VENUE
Forskellige kommuner i regionen

PUBLIKUM
Alle