World Translation

World Translation A/S er en dansk virksomhed, der leverer teknisk dokumentation og oversættelser på alle sprog i hele verden. Ved at fokusere på værdierne omhu, omsorg og omdømme har World Translation skabt en harmonisk og sund vækstvirksomhed.

Ib Brandt Jørgensen stiftede World Translation A/S i 2005 og har siden drevet forretningen med fokus på organisk vækst, gode arbejdsvilkår og god service samt en bevidst satsning på kvalitet og brug af moderne teknologi.

Virksomheden bor i topmoderne lokaler i Aarhus, er blevet kåret som Gazelle af Dagbladet Børsen og ejes i fællesskab af selskabets tre ledere, stifteren Ib Brandt Jørgensen og de to partnere Marion Randelshofer og Per Harbo Sørensen.

Kunderne er en række danske og udenlandske eksportvirksomheder, der ifølge den årlige kundeundersøgelse gør brug af virksomhedens ekspertiser på baggrund af kvalitet, fleksibilitet og en løbende tæt dialog i hverdagen.