Gentænkt billedtapet fra 2017-juryens besøg

De to tegnere, René Sørensen og Abdul Dube, dokumenterede den internationale kulturhovedstads-jurys besøg rundt i det kulturelle Aarhus med en lang tegneserie fra dagen. Nu er tegningerne samlet i et laaangt billedtapet.

Tusch-pennene glødede dagen igennem, da den sydafrikanske tegner Abdul Dube og hans danske kollega, René Sørensen fulgte med den internationale 2017-jury rundt i byen den 22. august. De havde fået til opgave at forevige jurybesøget på en gentænkt måde.

Tegnerne Abdul Dube og René Sørensen, var med juryen hele programmet igennem, lige fra de om morgenen ankom i cykeltaxier til Mejlgade, over besøgene i Gellerup, på Godsbanen, i Musikhuset og Den Gamle By, og til der blev rundet af i regnbuen på toppen af ARoS.

Tegningerne blev samlet i et hæfte, som jurymedlemmerne fik med sig hjem som et minde om de mange gentænkere i Aarhus. Nu er alle tegningerne fra dagen er blevet sat sammen til en lille tegnefilm.

Du kan se tegnefilmen her.