Aarhus 2017 og ’ReThinkerne’

I 2017 skal Aarhus og Region Midtjylland skal være Europæisk Kulturhovedstad. Under overskriften ’Let’s Rethink’ skal Aarhus og regionen være vært for en af de største kulturbegivenheder i Danmark i 2017.

Over hele regionen vil frivillige blive uddannet til at være ambassadører for Aarhus 2017, og opgaverne bliver mange: Fra at byde gæsterne velkommen, guide turisterne til at bidrage ved de mange store kulturarrangementer og events.

Det omfattende frivilligprogram skal blandt andet bygges op i samarbejde med Tuborgfondet, som har doneret 2,7 million kroner til projektet.

Læs: Frivillighed og fællesskab

”Vi har en enestående tradition for frivilligt arbejde i Danmark. Og vi er naturligvis taknemmelige for at have denne mulighed for at skabe et fantastisk program sammen med de frivillige. Jeg er sikker på, at Aarhus 2017s frivilligprogram kommer til at præge, hvordan vi ser på frivillighed også længe efter året som Europæisk Kulturhovedstad i 2017,” siger Rebecca Matthews, administrerende direktør for Fonden Aarhus 2017.

Læs også: "Man må finde sin egen måde at være frivillig på"

Læs også: De frivillige gør hele forskellen