Aarhus 2017 fejrer Europadagen

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er med, når Europabevægelsen i morgen, lørdag 9. maj 2015, markerer Europadagen på Store Torv i Aarhus.

I samarbejde med Europabevægelsen fejrer Aarhus 2017 Europadagen, der markerer årsdagen for den historiske ’Schuman-erklæringen’. Erklæringen anses for at være begyndelsen på EU.

"Kulturel mangfoldighed og dialog er grundlæggende værdier for Den Europæiske Union, og EU spiller en vigtig rolle i internationalt, kulturelt samarbejde og gensidig forståelse mellem mennesker, for eksempel gennem initiativet med Europæiske Kulturhovedstæder," siger Rebecca Matthews, administrerende direktør for Aarhus 2017.

Netop i år falder Europadagen sammen med 30-årsdagen for de Europæiske Kulturhovedstæder.

"Europæiske Kulturhovedstæder har været en stor succes siden Athen 1985. At få tildelt æren som kulturhovedstad giver en unik mulighed for at udvikle en by og regionens kulturelle styrker i samarbejde med europæiske naboer, og samtidig styrke den langsigtede udvikling. Desuden er titlen vigtig for øget turisme, for arbejdspladser og for at styrke synligheden af en region. Vi arbejder på at sikre, at Aarhus 2017 bliver en stor succes på alle disse områder," siger Rebecca Matthews.

Arrangementet finder sted lørdag 9. maj fra kl. 10-13 på Store Torv i Aarhus, hvor forsvarsminister Nicolai Wammen vil være blandt talerne.

Se programmet her.