2017-glascontaineren på tur i regionen

I ugerne op til arrangementet i Ridehuset 14.-18. april er Aarhus 2017s glascontainer på tur i regionen med stop i Silkeborg, Ringkøbing, Holstebro, Struer, Skive og Randers. Samtidig er Aarhus 2017 også til stede i Horsens Kommunes egen KUBEN. Turen rundt i regionen giver de syv kommuner lejlighed til at præsentere deres projekter, og borgerne kan få mere information om Aarhus 2017.

Den 12 x 4 x 3,5 m store 2017-glascontainer har forladt sit hjem på Godsbanen og er kørt til Silkeborg. Her står den på torvet den næste uge, inden den rykker videre til næste stop i Ringkøbing.

Hver kommune har frie hænder til at vise spændende projekter, som er en del af Aarhus 2017. Det er kulturforvaltningen i kommunen, der planlægger, hvad indholdet i containeren skal være.

Interesserede borgere kan opleve projekterne i form af forskelligartede indslag og events, søge information i de fremlagte materialer og gå i direkte dialog med projektindehaverne samt repræsentanter for Aarhus 2017, der er repræsenteret af skiftevis programafdelingen og kommunikationsafdelingen.

Oversigt over glascontainerens turné (åbningstidspunkter offentliggøres løbende på hjemmesiden):

Silkeborg 24.-28. februar (Uge 9)
Åben fra tirs.- fred. kl. 13-17, lørdag kl. 10-14

Ringkøbing 3.-8. marts (Uge 10)
Åben tirs., ons. og fredag kl. 12-17, tors. kl. 12-17.30, lør.-søn. kl. 10-14

Holstebro 10.-14 marts (Uge 11)
Åben fra tirs.- fred. kl. 13-16.30, lørdag kl. 10-13

Struer 17.-22. marts (Uge 12)
Åbningstid endnu ukendt.

Skive 24.-28. marts (Uge 13)
Åben fra tirs.- fred. kl. 13-17, lørdag kl. 10-13

Horsens: KUBEN 26.-28. marts (Uge 13)
Åben fra tors.- fred. kl. 14-17.30, lørdag kl. 10-14

Randers 30.-31. marts og 1. april (Uge 14)
Åbningstid endnu ukendt.