Highlight
Festivaler og Happenings

Rethink Reformation: Vidensfestival

FULDMÅNE EVENT
Præsenteret af Aarhus Universitet, Aarhus Domkirke og Folkeuniversitetet i Aarhus

Den 31. oktober 1517 offentliggjorde en vred ung mand fra Wittenberg 95 teser. Den unge mand hed Martin Luther, og hans teser blev startskuddet til en af de største omvæltninger i Europas og Danmarks historie – Reformationen. På selve dagen for 500-året for Luthers teser og Reformationens begyndelse markeres jubilæet omkring Bispetorv i Aarhus med en vidensfestival, hvor torvet og de omkringliggende bygninger forvandles til scener for helt nye fortolkninger af Reformationen.

Tag bl.a. til Historisk Talkshow med skuespilleren Bjarne Henriksen i rollen som Martin Luther, oplev installationen af Atelier Hotel Pro Forma på Bispetorvet, gå til koncert og fællessang, vær med til forskershowet Reformationen Live, mød den anerkendte artist Lucas de Man i De Man in Europe, og bliv inspireret af tankevækkende samtaler, foredrag og debatter.

Om Rethink Reformation

31. oktober 1517 begav en frustreret ung mand sig til domkirken i Wittenberg, hvor han slog et stykke papir op på kirkedøren. Papiret præsenterede 95 teser, der skulle komme til at revolutionere Europa. 

Martin Luther var mange ting: munk, studerende og ægtemand, men først og fremmest var han en oprører, der udtrykte et behov for forandring. Som en markering af 500-års-jubilæet for Wittenberg-teserne inviterer vi dig til at følge i hans fodspor. 

I oktober 2017 arrangerer vi en række events, der gennem foredrag, teater, musik, debat, kirkeevents og forskning vil give dig forståelse for fortidens Reformation. Dette for at hjælpe dig med at reformere nutiden. Inspireret af Luthers gentænkning af alt fra kroppen til staten, frihed, økonomi og køn udfordrer vi dig til at forestille dig en ny verden for fremtiden.

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
31-10-2017
00:00
8000 Aarhus
Gratis
Vis mere info
Adresse
Bispetorvet
Kommer senere
8000 Aarhus
Handikapvenligt
Ja

Praktisk Information

Kontakt
Hanne Lundgren Nielsen
Telefon: 21624452
E-Mail: hln@fuau.dk
Filtrer efter
Ryd alt
Temaer
Lokationer
Kunstformer
Pris
Gratis
DKK 250
Dato
Dag
Periode
Publikum
-/- Events
Ryd alt