Musik og lyd

Origins2017: Evolution!

VERDENSPREMIERE
Commissioned og præsenteret af Aarhus Symfoniorkester, Århus Sinfonietta, Aarhus Sommeropera, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus 2017


Livets udvikling: Et evolutions-oratorium for et bredt publikum med tre klassiske sangsolister, kor og Aarhus Symfoniorkester.

Med Haydns oratorium 'The Creation' (Skabelsen) som forbillede, fortælles historien om livets begyndelse fra den første virusdannelse over dinosaurerne til mennesket. Charles Darwins idé om arternes oprindelse og udvikling ved naturlig udvælgelse og senere biologers opdagelse af, at de forandringer der udvælges fra, opstår ved tilfældig, genetisk mutation, er den største idé i videnskabens historie.

For Darwins idé forklarer, hvordan vi er blevet til. Den forklarer, hvordan selv et så uoverskueligt, komplekst organ som vores hjerne er opstået fra simple organismer ved enkle naturlige processer, over meget lang tid. Og sammen med ideen om genetisk mutation forklarer den livets begyndelse. Ikke præcis hvor, hvordan eller hvornår der første gang opstod liv, men ved hvilken type kemisk proces, det helt naturligt er foregået.

Mennesket kan derfor for første gang i historien forstå sig selv som det vi er: En del af den store familie, som alt levende tilhører, som opstod ved naturlige processer for 3,6 milliarder år siden, og som har udviklet sig lige siden. 

Denne næsten utrolige indsigt er en af menneskehedens største bedrifter, og den er værd at synge om: Historien om oprindelsen og udviklingen er verdens største fortælling, og derfor vil vi genskabe den i tekst og musik, så fortællingens fantastiske skønhed, følelsesmæssige dybde og udtrykskraft kan formidles til et stort publikum.

EVOLUTION! er et 90 minutter langt evolutions-oratorium for sangsolister, kor og orkester bygget op i afsnit, der beskriver arternes oprindelse og udvikling samt de biologiske mekanismer, som de drives af. Det er et oratorium, som tager fat i de store spørgsmål, og som fortæller om menneskets plads blandt de utrolig mange arter i livets store familie.

Teksten kredser om Seks Store Spørgsmål:
Liv: Hvad er liv, og hvordan opstod det? Skete det mere end en gang, og sker det stadigvæk?
Naturlig udvælgelse: Hvordan fungerer den, og hvad betyder det, at den er "naturlig"?
Mutation: Hvad er genetisk mutation, og hvorfor er den "tilfældig"?
Vilkårlighed: Kunne evolutionen have udviklet helt andre grundformer for liv end dem, vi
kender?
Tid: Hvordan skal man begribe, at naturlig udvælgelse ved tilfældig mutation kræver milliarder af år for at udvikle organismer som os selv, og hvordan fatter man så enorme tidsrum?
Fremtiden: Udvikler vi os stadig, og til hvad? Og hvad betyder menneskets intelligens for arternes udvikling?

Billetsalg: starter primo juni 2017

Om Origins2017

Hvordan blev universet skabt, og hvordan slutter det? Hvordan begyndte livet, og hvordan udvikledes det? Hvordan kan vi erobre rummet, og vil vi finde liv derude, når det lykkes? Hvordan reagerer vi på videnskabelige opdagelser, der rokker ved vores verdenssyn? 

Disse spørgsmål er omdrejningspunkterne i de fire storslåede og inspirerende værker, der udgør Origins2017. Origins2017 demonstrerer den moderne klassiske musiks evne til at formidle den følelsesmæssige dybde i vores stræben efter at opklare livets mysterier. Origins2017 indbyder publikum til at opleve den videnskabelige rejses intensitet, at opdage og at forstå skabelsen og udviklingen i vores kosmos. Ved at blande musik, fortællekunst og visualisering slippes videnskabens suveræne kraft løs og forstærkes i al sin skønhed. 

Origins2017 består af fire helt nye værker skrevet af den danske komponist Niels Marthinsen, inspireret af astrofysik og evolutionsbiologi. Big band-symfonien Solar Walk hylder solsystemet og erobringen af rummet. A Universe from Nothing er en korsymfoni, der vækker universets begyndelse og afslutning til live. EVOLUTION! er et oratorium om livets begyndelse og udvikling, mens operaen DARWIN handler om dilemmaet mellem videnskab, etik og kærlighed, som den berømte evolutionsforsker oplevede det i sit eget liv. 

Origins2017-ensemblerne er: Aarhus Sommeropera, Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Jazz Orchestra, Århus Sinfonietta og Vokalensemblet GAIA.

Dato & Lokation

Dato
tid
Lokation
Pris
28-09-2017
19:30
8000, Aarhus
Fra DKK 100 - DKK 285
Vis mere info
Adresse
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000, Aarhus

Mødested
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Handikapvenligt
Ja
29-09-2017
19:30
8000, Aarhus
Fra DKK 100 - DKK 285
Vis mere info
Adresse
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000, Aarhus

Mødested
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Handikapvenligt
Ja

Praktisk Information

Kontakt
Christina Blangstrup Dahl
Telefon: 25772395
E-Mail: chbd@aarhus.dk
Filtrer efter
Ryd alt
Temaer
Lokationer
Kunstformer
Pris
Gratis
DKK 145
Dato
Dag
Periode
Publikum
-/- Events
Ryd alt