Efterårsferie med Aarhus 2017 - Rundt i regionen

Efterårsferien byder på masser af fantastiske oplevelser med Aarhus 2017. Læs mere om de mange spændende events i regionen her:

Østerssafari i Limfjorden D. 21. Okt. 
Oplev det helt nye og meget roste Strandingsmuseum St. George og tag på guidet safari efter østers i Limfjorden med mulighed for at høste og smage både europæiske og stillehavsøsters.

"Naturlig" mad fra skov og hav D. 21. Okt
Omkranset af havet, eventyrlige skove og et historisk slot er Landsbyen Gjerrild på Djursland, i særdeleshed rig på dyreliv, inspirationskilder og gode fortællinger.

My Playground - Holstebro Indtil 26. Nov. 
My Playground er et mobilt legelandskab, hvor man sætter sine egne grænser, mærker efter i maven og prøver sig frem. Det er et nytænkende og poetisk bud på fremtidens legeplads. Et socialt og legende landskab med unikke oplevelser for alle. Et sted, hvor man stopper op og hvor nysgerrigheden vækkesSom en del af My Playground, vil der være en Skatecamp torsdag og fredag i efterårsferien. Læs mere her

Billedestorm: Skovgaard Museet Indtil 30. Dec.
Denne udstilling fokuserer på blasfemiske billeder: hvordan og hvorfor opfattes visse religiøse og politiske billeder som blasfemiske? Værkudvalget breder sig fra billeder af billedstormen, som fandt sted i kirkerne i Nordeuropa under reformationen til Islamisk Stats ødelæggelser i Mellemøsten.

Skulpturlandsby Selde Indtil 17. Dec. 
I 2017 bliver skulpturlandsby Selde befolket af videokunstnere, som bruger byen og borgerne som materiale til videoproduktioner. Kunstnernes værker installeres i det offentlige rum på forskellig vis, f.eks. som projektion på en husvæg, projekteret op i et vindue i et privat hjem eller i Dagli’brugsen, på plejehjemmet, i skolen osv.

Livet ved Fjorden Indtil 31. Dec
Den store udstilling Livet på fjorden leverer en spektakulær nyfortolkning af oldtiden i området omkring Randers Fjord. Udstillingen ser på oldtiden med helt nye øjne og henvender sig til alle, der gerne vil have et anderledes møde med deres forfædre.

Den gode galskab: To be beautiful gypsy Indtil 20. Okt.
Denne udstilling viser den medmenneskelige skønhed i sårbare ungarske romaers dagligliv. Billederne er taget af den ungarske kunstfotograf Tamás Schild.

The Sleepover - The Common Guild Indtil 26. Nov. 
Den tredje og sidste udstilling i The Sleepover-projektet er skabt af The Common Guild og er et bidrag til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Michael Stumpf har udviklet en kompleks skulpturel installation med støbte, udhuggede, syet og fundne objekter – der alle tager udgangspunkt i Viborgs historie og geologi.

Young Glass Indtil 29. Okt. 
YOUNG GLASS har med årene udviklet sig til en prestigefuld konkurrence og et markant pejlemærke for den helt unge, internationale glaskunst. Glaskunstnere under 35 år kan søge om deltagelse i konkurrencen og udstillingen, der nyder stor bevågenhed i glasmiljøer verden over. 

Æreløse Rakkere og udstødte natmandsfolk i Danmark Indtil 20. Okt.
Ikke alle er lige i Danmark! Dette faktum har resulteret i mange tragiske skæbner, men også i en helt særlig minoritetskultur, som vi går tæt på i denne banebrydende og konfronterende udstilling.

FACE - en udstilling om dit ansigt  Indtil 22. Dec
Udforsk dit eget ansigt gennem de mange sjove ting du kan prøve på udstillingen FACE og kom ansigt til ansigt med dig selv – hvis du tør.
Alle har et ansigt, som er helt unikt. Med udstillingen FACE stiller Museum Silkeborg skarpt på ansigtet – også dit.

Gentænk Landbrugshistorien Indtil 12. Nov. 
Denne særudstilling fokuserer på landbrugshistorien og landbokultur i Region Midtjylland set i en europæisk kontekst. Nye og gamle historier om landbrug på tværs af regionen og Europa fortælles for at vise, hvordan dansk landbrug er blevet påvirket af lignende kulturer i andre lande. 

Kan opleves hele efteråret

Billedstorm: Museet for religiøs kunst Indtil 30. Dec. 
Museet for Religiøs Kunst undersøger den del af den visuelle kultur, som repræsenterer de/det fremmede set med et europæisk blik.
Udstillingen vil sætte fokus på, hvordan fremmedhed er blevet skildret, og hvordan det har givet anledning til debat, tabu og diskrimination.

Fire Veje til Norddjurs - Havet, Kalken, Jorden og Købstaden Indtil 31. Dec.
På Museum Østjylland i Grenaa kan du opleve et fuldstændigt renoveret, kulturhistorisk museum med helt nye udstillinger.

Nathan Coley: THE SAME FOR EVERYONE Indtil 31. Dec.
Den anerkendte skotske kunstner Nathan Coley har skabt en række lysende værker, der som mytiske lysmanifestationer binder regionen sammen fra øst til vest.

Callum Morton: Sisyphus Indtil 31. Dec. 
Den internationalt anerkendte kunstner Callum Morton præsenterer et omfattende skulpturelt værk på KunstCentret Silkeborg Bad. Værket trækker på stedets historie som kuranstalt, flygtningelejr og bunker under besættelsen

På Gammel Estrup – Herregårdsmuseet
Indtil 23. Dec. 
På Gammel Estrup – Herregårdsmuseet kan man i hele 2017 opleve herregårdens permanente udstillinger, som er en levende fortælling om dansk herregårdsliv og deres internationale forbindelser.

Æ Skawmand Indtil 30. Dec. 
Kom med ind i hovedet på Æ Skawmand - med din mobiltelefon og et sæt høretelefoner - på en tur rundt i hans fodspor ved Oddesund nær Struer, hvor han færdedes i første halvdel af 1900-tallet. 

Hvor der er en vilje Indtil 31. Dec. 
Juleaftensdag 1949 flygtede Carl August Lorentzen fra sin fængselscelle ved at kravle gennem en 18 meter lang tunnel, som det havde taget næsten et år at grave. I udstillingen præsenterer Horsens Museum en rekonstruktion af FÆNGSLETs bedst kendte og mest spektakulære flugt.

Når trådene bindes indtil 17. Dec. 
Da Christian Rantzau i 1638 etablerede en fårefarm ved Herning, blev det startskuddet til en lokal produktion af kvalitetsuld. Fra fårefarmen blev store mængder uld leveret til lokale bønder, som blev i stand til at strikke sokker og vanter. Få hele historien om den tidlige tekstilindustri på udstillingen, Når trådene bindes – fra kriger til kræmmer.

Reformationsjubilæeum 2017: Udstillingsåbning Indtil 23. Dec. 
Reformationen medførte gennemgribende religiøse og politiske forandringer i det danske samfund. Adelen trådte selvbevidst og magtfuldt frem som landets ubestridte elite. På Gammel Estrup ledes tankerne uvægerligt tilbage til Eske Brock, en af tidens mest indflydelsesrige og rigeste adelsmænd, som udvidede og ombyggede den tidligere middelalderborg til det nuværende pragtanlæg i renæssancestil. 

OBS: Vær opmærksom på de forskellige arrangørers åbningstider.