MADmovers - undervisningsmateriale

MADmovers er et unikt og gratis undervisningsmateriale, der skal få eleverne til selv at GENTÆNKE deres madkultur i skoletiden. MADmovers er en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017 o g tilbydes derfor til alle 6. klasser i Region Midtjylland. 

Elevinvolvering 
Det betyder, at du som lærer kan give din 6. klasse mulighed for at arbejde med en udfordring, som de kender fra deres egen hverdag. MADmovers får eleverne til at undersøge klassens skolemad og måltidskultur og sammen finde løsninger på klassens udfordringer. Eleverne får altså mulighed for at gøre en forskel i deres klasse ved at arbejde med overvejelser så som: Hvordan spiser vi sammen? Hvorfor spiser visammen? Hvilken betydning har måltidet? Hvad spiser vi? Hvilken betydning har indholdet af madpakken? Hvilke ændringer drømmer vi om? 

Håndgribeligt 
MADmovers er et komplet undervisningsmateriale, hvor du som lærer får konkrete værktøjer og øvelser, så du kan guide dine elever gennem skabende og kreative arbejdsprocesser. Materialet fungerer som en færdig ” opskrift ” , der er inddelt i faser med tilknyttede mål, så det er lige til at gå til . Du får simpelthen tilsendt alt, hvad du skal bruge til at gennemgå forløbet med dine elever:
- Pædagogisk vejledning 
- Elevøvelser 
- Arbejdsplakater til klassen 
- Opgaveark 
- Diverse materialer til øvelserne 

Overskueligt 
Forløbet er bygget op om 10 undervisningslektioner og tager afsæt i det tværgående tema innovation og entreprenørskab samt det obligatoriske tema sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab.  

Fleksibelt 
Materialet giver mulighed for forskellig anvendelse i undervisningen. Det kan anvendes både som ét lang projekt, men det kan også anvendes i de lektioner, som passer ind i dit skema. MADmovers er ikke tiltænkt ét bestemt fag, men er et klasseprojekt, som kan anvendes i flere fag og tværfaglige forløb fx dansk og madkundskab. Det eneste krav er, at du skal afvikle forløbet i tidsrummet 1. september - 1. december 2017. 

Hvem står bag? 
Undervisningsmaterialet MADmovers er udviklet af Arla Foods i samarbejde med Arla Fonden og en række lærere og fagfolk med viden inden for læring, formidling og ernæring. MAD movers er en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017, hvor temaet er RETHINK. 

Kursus i MADmovers 
6. og 7. september afholder CFU kurser, hvor du bliver introduceret til baggrunden for MADmovers samt forløbets materialer og øvelser. Det er dog ikke nødvendigt at deltage i kurset for at kunne gennemføre undervisningsforløbet. 

Tilmeld dig kurset her    

Kursusnummer: 
6. september, Aarhus: CFU17030 
7. september, Herning: CFU17031 

TILMELD din klasse her

LÆS MERE om MADmovers her

PRAKTISK INFORMATION 
Udbyder Arla Fonden og Arla Foods 
Forløbstype: Forløb med tilknyttet pædagogisk vejledning og nødvendige materialer 
Målgruppe 6. klasse 
Antal: 30 
Periode: Efteråret 2017 
Varighed: 10 lektioner. Forløbet kan tilpasses den enkelte klasses behov 
Pris: Gratis  
Emneområde: Innovation og entreprenørskab. Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab 
Fag: MADmovers er ikke tiltænkt ét bestemt fag, men er et klasseprojekt, som kan anvendes i flere fag og tværfaglige forløb. 

Kontakt udbyder:
Arla Foods: madmovers@arlafoods.com

Download den flotte MADmovers plakat her

Downlaod MADmovers-folderen her, som du kan printe og folde.